Kalender

Ingen begivenheder

 ”Se, jeg står ved døren og banker på;

hører nogen mig og åbner døren,

vil jeg gå ind til ham

og holde måltid med ham

og han med mig.”

Eller i let revideret form:

”Se, jeg står ved døren og banker på;

hører du mig og åbner døren,

vil jeg gå ind til dig

og holde måltid med dig.

Sædvanlig indledning med jordforbindelse, åndedrætskontakt, hjertecentrering …

Forestil dig dit hjerte som en indre bolig; dit hjertes kammer som et udtryk for den, du er i din persons kærne. Prøv at forestille dig rummet, som du er i, læg mærke til, hvordan det ser ud. Hvordan er det indrettet? - Hvordan er følelsen af at være der?

Prøv at komme i kontakt med de følelser, du huser i dit hjerte. Er du anspændt eller urolig? Føler du måske uro, skuffelse, vrede eller bitterhed? Eller føler du glæde og fred, at du hviler i dit hjertes rum?

Måske føler du dig adspredt og ikke helt til stede. Så træk vejret dybt et par gange, prøv at blive nærværende, ligesom kom hjem og vær til stede i dit hjerte.

Bliv nu opmærksom på, at der er en besøgende ved dit hjertes dør. Jesus siger: "Se, jeg står ved døren og banker på. Hvis du lukker op for mig, vil jeg komme ind til dig og have fællesskab med dig."


Prøv at forestil dig døren til dit hjerte. Hør og mærk Jesus banke på. Hvis du føler dig klar til det og gerne vil, så gå hen til døren og åbn den. Se Jesu ansigt, der lyser imod dig; inviter ham indenfor. Han kommer for at fylde dit hjerte med Guds kærlighed.

Forestil dig nu Jesus inde i dit hjertes kammer. Mærk hans nærvær, den energi og det lys, som strømmer fra ham.

Han ser på dig og spørger: ”Hvad kan jeg gøre for dig?”

Tal med ham om det, som du har på hjerte. Det, du længes efter. Det, som du er bange for eller bekymret over.

Du kan lukke ham ind i dit hjerte, i alt det, som fylder dit liv og dine tanker. De mennesker, som betyder noget for dig; de kampe og udfordringer, du står i.

Som du nævner det for ham, så prøv ligesom helt konkret at tage det i dine hænder og give det til ham – ræk det til ham, giv slip og lad ham tage det.

Prøv nu at fornemme den fred, Jesus bringer med sig. Åbn dit hjerte og tag imod hans fred.

Som du fyldes af denne fred, så lyt efter i dit hjerte, om der er noget, han vil sige dig. Spørg ham: ”Mester, er der noget, du vil sige til mig eller vise mig?”

Åbn hjertets ører og lyt.

Det sker

HJEMMESIDE UNDER OMBYGNING

For tiden ligger IMLs hjemmeside ganske stille som du måske har opdaget. Vi er i gang med en større...

Læs mere …

Bøn i Bevægelse - BiB - Nu

Følg linket hvis du vil se mere

Mest læste