Kalender

Ingen begivenheder

Seneste artikler

logo mesteren
logo imltext
Nyhedsbrev, Marts 2017

Vi er kommet godt i gang med det nye år. Tak for forbøn, støtte og medarbejderskab i 2016. Det betyder rigtig meget for os, at I vil være med i IMLs arbejde. Vi kunne rent faktisk ikke gøre, hvad vi gør uden jer.

Vi begyndte det nye kirkeår med en byretræte i Bethlehemskirken under ledelse af Ole Skjerbæk Madsen, Trine Dirks og Holger Madsen. Deltagerne udtrykte glæde ved denne måde at begynde det nye år på, og også her ved byretræten var deltagerne glade for den meditative dans.

Ole og undertegnede præsenterede IMLs arbejde i en workshop på LederOase 21/1 i Karlslunde Strandkirke. Mange gav ved evalueringen til Dansk Oase udtryk for, at de oplevede det som en stor inspiration. Formålet var at understrege vigtigheden af at bruge Helligåndens gaver i mødet med mennesker.

Krop Sind Ånd messen var i år flyttet til Brøndbyhallen. Selvom der var færre besøgende, havde vi ikke mindre at lave. Vi oplevede flere unge besøgende end andre år. En gymnasielærer kom f.eks. med 30 af sine elever til messen, og vi bad for flere af dem. Forbederne oplevede, at der var meget lidt tid til pauser, fordi så mange ønskede forbøn. Se Artiklen ”De kristne stande var velbesøgte” senere i nyhedsbrevet

Som opfølgning på messen kunne vi indbyde til Meditationskoncert med Palle Mikkelborg (trompet) og Helen Davies (harpe) samt yderligere 6 harpespillere. Koncerten var en gave fra Bethlehemskirkens menighedsråd. Kirken var fyldt til bristepunktet. Ole delte inspirationen ”Adam, hvor er du?” fra det allerførste IML-møde og guidede en heling af hjertet meditation. Hør et glimt fra koncerten: https://www.youtube.com/watch?v=mZpMg_SGwYc . Man skulle have troet, at Palle Mikkelborg, Helen Davies og Ole havde lavet dette sammen mange gange før, men det var faktisk første gang – og musik og ord fulgtes ad i smuk harmoni. Fadervor og salmen ”Dejlig er jorden” afsluttede aftenen, og det ”var som lyden af vældige vande” (Åb. 14,2). Sangen fyldte kirkerummet med lovsang og tak til Gud!

Palle Mikkelborg, som er en kendt musiker, og som holder mange koncerter, har efterpå ringet til Ole for at give udtryk for, at den koncert ville de to musikere aldrig glemme. Også for dem havde det været noget helt specielt! Det var det sandelig også for os, der var til stede! Tak til Bethlehemskirkens menighedsråd for en uforglemmelig oplevelse!

IML i funktion i USA: For et par dage siden fik Ole en mail fra den episkopale biskop Michael Owen, hvorfra vi deler at par linjer:

About three years ago I stumbled on to your websites (Areopagos, In the Masters Light and Christfullness) and since then have visited often - always being inspired and often sensing the Holy Spirits leading in some direction.

 

We have often found ourselves ministering in context that are outside the norms, on the edges of the culture and your writing and approach has been most helpful.

 

We ordered your book on Christfullness and enjoyed it very much and we have used the Identity and Transformation Eucharist on several occasions.

 

Mostly I wanted you to know that your ministry has reached us, influenced us and been a blessing to many.

 

Thank you for answering the apostolic call on your life and your willingness to be and bring Christ to others.

 

Sikke en opmuntring fra en biskop i USA, som helt ”tilfældigt” ser vore hjemmesider og bliver inspireret til at bruge liturgi og indhold til berigelse for et arbejde i sin sammenhæng! Gud har sine veje og måder at virke på, som vi slet ikke på forhånd kan forestille os!

IMLs arrangementer fremover: Når I modtager dette nyhedsbrev har vi sikkert haft en god ”Krop Sind Ånd” messe I Aalborg. Andre gode oplevelser ligger forude. En messe i Brønshøj, København; Christfulness-retræte i Løkken og ”Krop Sind Ånd” i Odense, hvor standen og messen som sådan får besøg af deltagerne i Areopagos årsmøde, som også er i Odense.

Areopagos’ årsmøde er også IMLs årsmøde. Det finder sted i Odense den 1. april fra kl. 13.00 – ca. 20.00 i Missionshuset Bethania. Vi finder det vigtigt, at IML har repræsentanter med på årsmødet, så tilmeld dig gerne så snart som muligt. Se program på Areopagos’hjemmeside. Enhver er for øvrigt hjertelig velkommen!

Kommende udgivelse: Vi arbejder med udgivelsen af en samling af IML- gudstjenester og trospraksisser – primært omkring skabelse og genoprettelse. Følg med på hjemmesiden. Bogen udgives efter crowdfunding-principper – så vær opmærksom på annoncering på Facebook og vore hjemmesider. Tak om I vil være med til at støtte udgivelsen af denne bog. I kan læse om crowdfunding på www.booomerang.dk

IML og Facebook: Omkring nytår passerede IMLs facebook 1.000 likes. Vær med til at dele gode oplevelser fra IML og Christfulness på Facebook og del vore opslag med andre. Stil også gerne, hvad I har af spørgsmål. Vi svarer gerne, så godt vi kan!

Den Lyttende Kirke har en voksende og stærk tjeneste i og udenfor I Mesterens Lys regi. I en travl tid trænger de fleste af os ofte ”bare” til et lyttende øre. Sådan er det også i Norge. Den Lyttende Kirkes leder Bente Lundbak Pihl holder Introworkshop d. 11. marts i Norge. Vi glæder os over stor interesse. Der har allerede meldt sig 44 deltagere.

Tak om du vil huske os, hvad angår økonomisk støtte! Vi takker vore trofaste givere! Vores konto nr. er Handelsbanken Midtbank, reg. Nr. 7640; Kontonr.: 0004009037.

Kærlig hilsen Agnethe Zimino
formand for I Mesterens Lys

Læs hele nyhedsbrevet i pdf-filen.

 

Navn Dato Filstørrelse Downloads    
Nyhedsbrev-2017-1 2017-03-16 15:46:13 695.58 KB 128

Det sker

”Emmaus-retrætedag” på Åsebakken Pinselørdag den 3. juni 2017

Fra kl. 9-17 med fuld forplejning for 50, – kr.

Tilmelding til retrætearbejder Lars Jensen:

Læs mere …

Vi har i DLK et særlig dejligt tilbud i øjeblikket:

Vi holder vores gode lyttekursus i retræteramme på Skr Birgitta kloster i Maribo. Det er Lytning-Fordybelse-Retræteforløbet, som vi har erkendt måske bliver bedre af, at vi...

Læs mere …

HJÆLP OS MED AT UDGIVE

I Mesterens Lys / Areopagos vil udgive en stor del af den trospraksis, som handler om vores forhold til naturen og tjeneste for menneskeheden og vore medskabninger.

Bogens titel bliver: ”Sammen i Kristus. Christfulness-praksisser omkring skabelse og genoprettelse”.

Læs mere …

Pilgrimsture i foråret med Torsten Junge og Paul Friis

Forår, fornyelse og vækst - Du gør alting nyt

Velkommen til forårsvandring torsdag 18. maj...

Læs mere …

Lytte for Livet - kurser TILMELDING NU

Klip fra kursusfolderen

"Evnen til at lytte er en uundværlig del af fundamentet for et godt liv...

Læs mere …

Nu er vi glade for at udbyde 4. omgang af Christfulness onlinekursus!

Kurset er skabt til dig, der:

Er interesseret i spiritualitet, meditation og bøn (måske har du...

Læs mere …

Bøn i Bevægelse - BiB - Nu

Følg linket hvis du vil se mere