Kalender

Ingen begivenheder

Seneste artikler

Kære læser af IMLs nyhedsbrev!

December måned med alt, hvad dertil hører af advents-og julestemning. Januar med den nye begyndelse, som vi altid oplever efter nytår, og februar med vinter og kulde, men med et håb om, at nu varer det ikke så længe, så kommer foråret. Nyt liv, der spirer frem! 3 måneder, som vil være omfattet af Guds nærvær, Hans velsignelse og kærlighed! Det kan både du og jeg regne med, for vort liv er i Guds hånd midt i livets både glade og sorgfulde stunder! Alt kan forandre sig, men Guds kærlighed forandrer sig ikke!

Her i Nyhedsbrevet for disse måneder vil vi se tilbage med taknemlighed, med stor frimodighed vil vi se fremad, samtidig med vi tillidsfuldt ser opad, for vi ønsker at vandre i Mesterens Lys, så mennesker bliver mødt af den kærlighed, som Han giver os at give videre!

Det har været en begivenhedsrig efterårssæson. Efteråret har været præget af 2 messer: Krop Sind Ånd i Århus 2-4/10 og Mystikkens Univers i Østerbrohuset i København 30/10-1/11. Der var nok lidt færre besøgende på messen i Århus end sidste år, til gengæld var der flere ved Mystikkens Univers. I Århus er IML en del af Århus Valgmenigheds stand; de var glade for messen, hvor vi bad for 71 gæster og standholdere; der var mange gode og indholdsrige samtaler. Linda og Anton var med fra København og gjorde en stor indsats.

Du kan læse om Mystikkens Univers i artiklen efter min hilsen. Tak til alle 70 frivillige fra IML, Areopagos, Nautilus-fællesskabet (Byens Valgmenighed), Bibelselskabet m.fl. Ikke mindre end 501
gæster og standholdere benyttede sig af vore tilbud om bøn, lytning og dybere samtale. Og så var der alle dem, som bare kiggede forbi og/eller fik en kop kaffe. Mere end 80 personer satte deres bønner på bønnekorset.
Mystikkens Univers blev fulgt op af en Christfulness- meditationskoncert i Allehelgens Kirke, hvor Thomas Darelius spillede klaver.
Op til Mystikmessen havde vi besøg af Jari Kuivo og hans hustru. Jari er oprindeligt fra Finland, men arbejder med Ungdom med Opgave i Canada, men opsøger også kontakter i Europa med henblik på kristnes møde med Åndeligt Nysgerrige og søgende.
IML er aktiv i det europæiske netværk om evangeliet i en ny tid (New Age / nyåndelighed) gennem Hope for Europe. Dette netværk bliver nu en del af Evangelisk Alliance. Derfor var Ole inviteret til at lede en retræte for staben i Evangelisk Alliance Europa samt introducere Christfulness i Schwäbisch Gemünd i nærheden af Stuttgart. Det blev taget vel imod.

Christfulness Online-kurset er godt i gang med 22 deltagere, bl.a. fire fængselspræster og en natkirkepræst. Det bliver spændende at se, hvordan Christfulness kan finde anvendelse i disse sammenhænge. Som noget nyt inviterer vi til webinarer flere gange i løbet af kurset.


Men vi skal ikke glemme det daglige arbejde. IML har sine aktiviteter i Aalborg og København. I København mødes vi til Identitet og Livsforvandling i både Allehelgens Kirke og i Bethlehemskirken. Lis og Lene gør en stor indsats med Helingstjeneste ved fuldmåne. Årstidsfesterne har været udendørs – i Søndermarken. Odenses Stillekirke kan ikke fortsætte, men vi regner med at finde nye samarbejdspartnere i Odense og opland. Stor tak til Birgitte og Sankt Hans Kirke for samarbejdet gennem årene. Der bliver dog én stillekirkeaften til foråret i forbindelse med Krop Sind Ånd i Odense. I Århus henviser vi til Trinigudstjenesterne i valgmenigheden.

Ny ansat medarbejder: Areopagos har ansat Thomas Frovin i en mindre deltidsstilling som frivilligheds konsulent; Thomas er medlem af IML-udvalget og skal i forhold til IMLs arbejde prøve at genoptage gamle jyske IML-kontakter, så vi måske kan se IML-grupper flere steder i landet igen.

Lidt personligt nyt: Mange af jer ved, at jeg har døjet med helbredet, blevet opereret for brystkræft med diverse efterfølgende forebyggende behandlinger – kemo bl.a.. Jeg har endnu ikke afsluttet strålebehandlingerne, men går alting vel, har jeg sidste strålebehandling den 15. december. Tak for forbøn, hilsner og kærlige tanker! Det betyder så meget for mig! Tak!
Til sidst men ikke mindst: Tak for al jeres interesse, forbøn og økonomisk støtte til IML. Vi har også fremover både her i december og i 2016 meget brug for venner, som hjælper med, bærer med i vores arbejde! Tak for jeres trofasthed!
Kærlig hilsen Agnethe Zimino
Formand for I Mesterens Lys og næstformand i Areopagos

 

Kærlig hilsen Agnethe Zimino

Formand for I Mesterens Lys og næstformand i Areopagos

Læs hele nyhedsbrevet nedenfor...

Navn Dato Filstørrelse Downloads    
Nyhedsbrev-2015-4 2015-12-07 15:12:45 489.96 KB 740

Det sker

”Emmaus-retrætedag” på Åsebakken Pinselørdag den 3. juni 2017

Fra kl. 9-17 med fuld forplejning for 50, – kr.

Tilmelding til retrætearbejder Lars Jensen:

Læs mere …

Vi har i DLK et særlig dejligt tilbud i øjeblikket:

Vi holder vores gode lyttekursus i retræteramme på Skr Birgitta kloster i Maribo. Det er...

Læs mere …

HJEMMESIDE UNDER OMBYGNING

For tiden ligger IMLs hjemmeside ganske stille som du måske har opdaget. Vi er i gang med en større...

Læs mere …

Pilgrimsture i foråret med Torsten Junge og Paul Friis

Forår, fornyelse og vækst - Du gør alting nyt

Velkommen til forårsvandring torsdag 18. maj...

Læs mere …

Lytte for Livet - kurser TILMELDING NU

Klip fra kursusfolderen

"Evnen til at lytte er en uundværlig del af fundamentet for et godt liv...

Læs mere …

Nu er vi glade for at udbyde 4. omgang af Christfulness onlinekursus!

Kurset er skabt til dig, der:

Er interesseret i spiritualitet, meditation og bøn (måske har du...

Læs mere …

Bøn i Bevægelse - BiB - Nu

Følg linket hvis du vil se mere