Kalender

Ingen begivenheder

Seneste artikler

Kære læser af IMLs nyhedsbrev!

”Det er 20 år siden, at IML begyndte. Ved arbejdets start handlede det om at formidle evangeliet og at holde åndelige møder i en ramme og i et sprog, som lå tæt op af New Age. Og da vi fra 1997 begyndte at være med på Krop Sind Ånd messerne, var der dem, som mente, at vi legitimerede New Age og ikke-kristen praksis og måske kunne forlede kristne til at gå på opdagelse i den okkulte verden.

For os selv var det vigtigt at være disciple af Jesus i de miljøer, som var præget af New Age, holisme, esoterisk og åndsvidenskabelig praksis. Det var vigtigt for os at blive en del af miljøet uden at miste vores tydelighed som kristne.  Vi har brugt udtrykket ”at være brobyggere” – og bro bliver der kun, hvis vi har fæste begge steder: Krop-Sind-Ånd-miljøet og Kirken.”

Jubilæet
Ovenstående var indledningen til Ole Skjerbæk Madsens indlæg ved jubilæet og den dejlige reception på Diakonissestiftelsen. Indlæg om IMLs betydning fra en åndsvidenskabelig, norsk, europæisk og dansk synsvinkel kan I få en fornemmelse af på vores hjemmeside i løbet af juni måned. I anledning af jubilæet udgav vi en CD med meditationsmusik og en Undervisnings-DVD med titlen ”Heling af hjertet”. Du kan læse om, hvordan man kan købe CD og DVD andet sted i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Undervisningerne og de dertil hørende meditationer vil også kunne ses på YouTube i løbet af sommeren.

Nødvendig PR – tak om du vil hjælpe dermed!
Når musik- og meditationsvideoer og undervisningerne kommer på YouTube, er det vigtigt, at I er med til at sprede kendskabet til dem ved at dele dem med jeres venner. Det kan ske pr. mail eller ved at dele linkene via Facebook. Og det er vigtigt at like dem og kommentere dem på Facebook.

Krop Sind Ånd i Aalborg
Vi har haft to Krop Sind Ånd messer siden sidste nyhedsbrev. Vi var i Aalborg 28/2 – 2/3; det blev endnu engang en hyggelig messe, hvor vi bad med 201 gæster og udstillere. En af udstillerne, som ikke kunne komme til jubilæet skrev en hilsen til os:

”Drømte om dig/jer og jeres stand en nat, især den i Ålborg. Der har jeg jer jo lige foran mine øjne, og set i bagklogskabens klare lys og med korstogene og løgnene i bagagen. Ja, jeg blev dybt bevæget over den fine måde I, ja det gælder jer alle inde på jeres stand, hvordan I formår at håndtere de alternative messer.

I skal vide, at I virkelig formår at sende et roligt og healende lys ud til os alle, sådan at vi føler os trygge på "jobbet".

Vi ved, vi bare kan gå over til jer og få en dejlig bøn serveret.
Et gammelt ord siger, at eet er et søkort at læse, noget andet er et skib at føre. Jeg ved, jeg ikke er ene om at føle, at du Hr. Skjerbæk er en vis og klog mand, den helt rigtige til at føre jeres skib”
Birgith Tromborg

Krop Sind Ånd i Odense
I weekenden efter påske var vi så i Odense. Det var første gang, Daninfo arrangerede messe i Odense, så der var ikke så mange besøgende, måske ca. 2.200. Vi havde også været nødt til at få medarbejdere med fra København, men alligevel var det så positivt at være med, at vi prøver igen i 2016. Vi bad med 97 gæster og udstillere og havde meget fine samtaler – ikke mindst med andre udstillere.

Yoga-faith
Nogle af vores medarbejdere har undret sig over, at vi bragte indbydelse til Yogafaith konference og uddannelse på vores hjemmesider og på Facebook. Baggrunden herfor er vores ønske om at have kroppen med i vores trospraksis. Det er naturligvis først og fremmest ”Bøn i Bevægelse”, som er vores samarbejdspartner på dette felt. Men vi har givet plads for annonceringen af Yogafaith, fordi initiativtagerne vil noget parallelt med det, vi vil: Være et kristent nærvær i et miljø, hvor det ellers er svært for kristne at komme til orde.

Ole Skjerbæk Madsen skriver:
”Yoga har sin oprindelse i hinduismen; er det så ikke farligt for kristne at bruge yoga? Det spørgsmål får jeg ofte. Det kan være svært at adskille yoga fra de åndelige rødder – specielt når det knyttes sammen med meditation fra den samme hinduistiske tradition. Men en del af yoga handler om kroppen og kropsstillinger. Stillingerne hænger naturligt sammen med kroppens funktioner og hører ikke som sådan til én bestemt religion. De er lige så universelle som kroppen selv. Disse stillinger kan i en kristen kontekst blive mere end kropsøvelser. De kan hjælpe os med at understrege forskellige sider af vores måde at møde Gud på i bøn, tilbedelse og overgivelse.”

Kristen blandt åndeligt nysgerrige
I løbet af foråret har I Mesterens Lys / Areopagos haft et 10 uger langt online kursus om at være kristen blandt åndeligt nysgerrige. Vi kombinerede onlineundervisningen med mentorgrupper og et åbnings- og et afslutningsmøde, som blev streamet. Dette har givet os nye erfaringer om, hvordan vi kan bruge nettet til forkyndelse, undervisning og opbyggelsen af community på nettet.  Vi var en pæn flok deltagere.

En deltager skrev i evalueringen:
”Jeg har fået mere lyst til at beskæftige mig med emnet. Det jeg har fået læst og set, har været spændende, og kurset har været veltilrettelagt (godt med både tekster, opgaver og video + chat), rigtig godt bygget op med hjemmesiden, og I har som kursusteam været meget engagerede - TAK!  Det er rigtig godt, at der er adgang til kursussiden noget tid endnu!”

En anden deltager skrev:
”Jeg har fået mere forståelse for dette komplekse felt. Jeg er imponeret over det høje faglige og tekniske niveau (liveudsendelserne holdt ikke helt flyvehøjde, men det var jo fint at komme i gang med det).”

Christfulness
Vi går i gang med et nyt Christfulness-kursus til efteråret; tjek introsiden christfulness.areopagos.dk (https://trospraksis.simplero.com/page/2840-christfulness-onlinekursus ). Bemærk rabatterne. Du får en betydelig rabat, hvis du er medlem af Areopagos.

Christfulness i udlandet
Der er stadig stor interesse for Christfulness – også i udlandet. Ole skal således holde en retræte i Norge til august og sammen med Øyvind Borgsø i Skotland til november. Ud over det er Ole inviteret til at introducere Christfulness for den europæiske stab i Evangelisk Alliance. Også i USA er en gruppe begyndt at arbejde med og henvise til Christfulness; se http://contemplative-hiking.tumblr.com/hiking

Du kan nå det endnu!
Hvis du ikke har tilmeldt dig Areopagos´ Sommerfestival, som finder sted den 26 – 28. juni på Galleri ”Emmaus” i Haslev, så er jeg sikker på, at du lige kan nå det! Se det spændende program på www.areopagos.dk.

Vi ønsker jer alle en dejlig og forhåbentlig varm sommer! Må Gud velsigne jer alle!

Kærlig hilsen Agnethe Zimino

Formand for I Mesterens Lys og næstformand i Areopagos

Navn Dato Filstørrelse Downloads    
Nyhedsbrev-2015-2 2015-06-08 13:19:16 991.23 KB 941

Det sker

”Emmaus-retrætedag” på Åsebakken Pinselørdag den 3. juni 2017

Fra kl. 9-17 med fuld forplejning for 50, – kr.

Tilmelding til retrætearbejder Lars Jensen:

Læs mere …

Vi har i DLK et særlig dejligt tilbud i øjeblikket:

Vi holder vores gode lyttekursus i retræteramme på Skr Birgitta kloster i Maribo. Det er...

Læs mere …

HJEMMESIDE UNDER OMBYGNING

For tiden ligger IMLs hjemmeside ganske stille som du måske har opdaget. Vi er i gang med en større...

Læs mere …

Pilgrimsture i foråret med Torsten Junge og Paul Friis

Forår, fornyelse og vækst - Du gør alting nyt

Velkommen til forårsvandring torsdag 18. maj...

Læs mere …

Lytte for Livet - kurser TILMELDING NU

Klip fra kursusfolderen

"Evnen til at lytte er en uundværlig del af fundamentet for et godt liv...

Læs mere …

Nu er vi glade for at udbyde 4. omgang af Christfulness onlinekursus!

Kurset er skabt til dig, der:

Er interesseret i spiritualitet, meditation og bøn (måske har du...

Læs mere …

Bøn i Bevægelse - BiB - Nu

Følg linket hvis du vil se mere