Kalender

Ingen begivenheder

Seneste artikler

Kære læser af IMLs nyhedsbrev!

Så er spændingen udløst! Lørdag den 15. november 2014 besluttede Areopagos og I Mesterens Lys at fusionere. Fusionen træder i kraft den 31. december 2014, og beslutningen derom var næsten enstemmig. Af de fremmødte fra Areopagos var der kun en stemme imod, og I Mesterens Lys deltagerne stemte alle ja. En stor glæde over denne opbakning er det for de to bestyrelser – Areopagos’ landsudvalg og I Mesterens Lys’ bestyrelse.

Ofte sker fusioner fordi der er knas i et eller flere selskaber, men sådan er det ikke her. Fusionen mellem Areopagos og I Mesterens Lys sker, fordi begge organisationer oplever, at vi sammen kan nå mere og flere for Jesus Kristus.

Vi har tænkt og bedt over det i mere end et år, og vi har allerede i mange år arbejdet sammen, og visionen - at nå søgende og åndeligt nysgerrige mennesker med Jesus Kristus - har vi til fælles. Der er også mange administrative ting, som bliver nemmere, når vi på den måde er knyttet sammen. Vi er med en fusion med til at fremtidssikre IMLs vigtige arbejde med at bygge bro mellem kirken og den nye åndelighed, f.eks. når der engang om nogle år skal ansættes en ny missionspræst.

Areopagos har selvfølgelig stadig sit engagement i Asien, og det bliver naturligvis ikke glemt. I et hvert ægteskab er det godt, at parterne er forskellige og har forskellige interesser, men vi har meget, vi er sammen om, og vi glæder os til fortsat samarbejde i Guds rige!

I september holdt I Mesterens Lys sit årsmøde, og vi kunne glæde os over god inspiration fra tidligere generalvikar og katolsk præst Lars Messerschmidt. Vi havde en god og frugtbar samtale om vores arbejde i IML.

I skrivende stund er onlinekurset om Christfulness ved at afsluttes. Vi har fået gode tilbagemeldinger undervejs. Deltagerne har ved dette kursus været mindre indbyrdes kommunikerende end ved det første kursus, men det er ikke desto mindre en af fordelene ved et onlinekursus, at deltagerne kan følge deres eget tempo og være selvstuderende. I forbindelse med kurset har vi fået udviklet en tidebøns-app, som vi håber snart kan stilles til rådighed for flere.

Vi har deltaget i to messer siden sidst: Første weekend i september var vi en del af Århus Valgmenigheds stand på Krop Sind Ånd i Århus. Det var en dejlig messe, og der var engagerede medarbejdere fra valgmenigheden. Vi bad ikke med et stort antal mennesker, i alt 81 gæster og udstillere, men det er sjældent, vi har oplevet en sådan dybde i bønnen. Der var flere, vi bad med i over halv time.

Dernæst deltog vi i Mystikkens Univers i Allehelgens-weekenden. Det var som tidligere en forrygende weekend, hvor vi havde meget at se til. Læs den fine artikel om messen på http://dansk.areopagos.dk/tro-i-tiden/aktuelt/dejlig-weekend-paa-mystikkens-univers. Vi var jo en del af Areopagos’ 50m2 store stand, hvor cafébordene blev flittigt brugt. Allehelgens andagten med profetisk sang og musik havde små 30 deltagere. Mange dukkede op til vores opfølgnings-event på messen – nemlig Christfulness-meditationskoncerten, som fandt sted i Allehelgens Kirke på Amager få dage efter.

Udover messerne har der været god aktivitet med tjenester og arrangementer rundt om i landet. Ole har holdt foredrag et par steder.

I skrivende stund er der fuldt hus til en Christfulness-retræte på Ådalen retrætecenter ved Randers.

Nyt on-line kursus: Sammen med Areopagos forbereder vi et nyt spændende kursus om at møde åndeligt nysgerrige; se: www.nysgerrig.areopagos.dk

Vi nærmer os 2015, hvor IML har 20 års jubilæum: Du kan allerede nu skrive i din kalender, at IML har 20 års jubilæum den 30. maj. Vi er i fuld gang med planlægningen og ved allerede, at vi afholder en reception kl. 14.00. I forbindelse med receptionen vil der være en panelsamtale med relation til vores arbejde med spændende mennesker – også fra udlandet. Du hører nærmere på et senere tidspunkt.

Vi er fulde af taknemlighed til Gud og mennesker for de mange mennesker, som vi møder på messer og til vore IML gudstjenester og arrangementer. Vi ser Gud gribe ind i menneskers liv med sin Helligånd til tro, med helbredelse til sjæl og legeme. Vi oplever mennesker gå fra forbønnen med tydelig tegn på, hvordan Gud har rørt dem. De har mødt den Gud, som de mere eller mindre bevidst har længtes efter!

Vi har stadig brug for din forbøn og for din økonomiske støtte. Nogen tror, at i fremtiden vil ethvert behov blive dækket af Areopagos, men sådan hænger det ikke sammen. Vi vil stadig have vores eget budget og har MEGET brug for, hvad du kan give os af pengegaver! Vores konto nr. finder du på IMLs hjemmeside.

Vi vil også opfordre dig til at melde dig ind i Areopagos - mærket I Mesterens Lys. Der er kommet nye regler vedr. tips og lotto f.eks., som betyder, at vi for at få tilskud derfra skal have medlemmer og givere.

Tak om du vil gøre det så hurtigt som muligt!

Information derom finder du på www.areopagos.dk

Jeg ønsker jer alle en velsignet og glædelig jul! Lad os fejre, at Gud blev menneske i Jesus Kristus!

Indhold: Hilsen fra Agnethe Zimino s. 1-2. –Inspiration modtaget af Ole Skjerbæk Madsen s. 2-3. – Kalender s. 3-5. – Andre arrangementer s. 5-6. – Billede fra messen d. 31. okt. - 2. nov. 2014. s. 6. - Bedekalender v. Agnethe og Gerner Zimino s. 7-8.

Kærlig hilsen Agnethe Zimino

Formand for I Mesterens Lys og næstformand i Areopagos

Navn Dato Filstørrelse Downloads    
Nyhedsbrev 2014-4 2014-12-08 13:13:37 280.09 KB 1.182

Det sker

”Emmaus-retrætedag” på Åsebakken Pinselørdag den 3. juni 2017

Fra kl. 9-17 med fuld forplejning for 50, – kr.

Tilmelding til retrætearbejder Lars Jensen:

Læs mere …

Vi har i DLK et særlig dejligt tilbud i øjeblikket:

Vi holder vores gode lyttekursus i retræteramme på Skr Birgitta kloster i Maribo. Det er Lytning-Fordybelse-Retræteforløbet, som vi har erkendt måske bliver bedre af, at vi...

Læs mere …

HJEMMESIDE UNDER OMBYGNING

For tiden ligger IMLs hjemmeside ganske stille som du måske har opdaget. Vi er i gang med en større...

Læs mere …

Pilgrimsture i foråret med Torsten Junge og Paul Friis

Forår, fornyelse og vækst - Du gør alting nyt

Velkommen til forårsvandring torsdag 18. maj...

Læs mere …

Lytte for Livet - kurser TILMELDING NU

Klip fra kursusfolderen

"Evnen til at lytte er en uundværlig del af fundamentet for et godt liv...

Læs mere …

Nu er vi glade for at udbyde 4. omgang af Christfulness onlinekursus!

Kurset er skabt til dig, der:

Er interesseret i spiritualitet, meditation og bøn (måske har du...

Læs mere …

Bøn i Bevægelse - BiB - Nu

Følg linket hvis du vil se mere

Mest læste